Spring Rolls Thai-style kylling med sprød hvidkålssalat og humuscreme

Til 2 personer – Total tilberedningstid ca. 20-25 min.

Spring Rolls Thai-style kylling med sprød hvidkålssalat og humuscreme

Ingredienser:

4 stk. Spring Rolls med thai-style kylling
250 g hvidkål
1 gulerod
2 spsk. madolie
1 spsk. citronsaft
1 tsk. honning
lidt blandet krydderurter

Humuscreme:
½ dåse kogte kikærter med saft
2 spsk. olivenolie
2 tsk. citronsaft
2 fed hvidløg

Sådan gør du:

Spring Rolls tilberedes efter anvisning på posen. Snit hvidkål og gulerod fint i strimler/skiver, evt. på et rivejern. Vendes herefter med olie, lidt salt, citronsaft og honning. Lad det trække i ca. 5-10 minutter.
Humuscreme: Imens blendes kikærterne med lidt saft fra dåsen, olivenolie og hvidløg. Cremen smages til med citronsaft, salt og evt. lidt spidskommen, og justér cremen med lidt vand, så den bliver cremet og luftig. Anret det hele dekorativt med friskhakket persille.