Nachobøf serveret med spejlæg, ærte-myntemos og ristede svampe

Til 2 personer – Total tilberedningstid ca. 25-30 min.

Nachobøf serveret med spejlæg, ærte-myntemos og ristede svampe

Ingredienser:

2 stk. Nachobøffer
2 burgerboller
2 æg
100 g svampe (renset)
Salat
Fintreven rødbede eller røde spirer

Ærte-myntemos:
100 g ærter
1 spsk. cremefraiche 18 %
1 fed hvidløg
1 tsk. citronsaft
Lidt mynte
Salt og peber

Sådan gør du:

Nachobøfferne tilberedes efter anvisning på æsken. Samtidig laves 2 spejlæg på en pande. Svampene ristes ved siden af æggene.
Ærte-myntemos: Mos/blend ærterne, smag til med cremefraiche, hvidløg, citron, mynte, samt salt og peber.
Rist bollerne og smør bollerne med ærtemosen, og byg burgeren op med salat, svampe, nachobøffer og rødbede/spirer.

Tip:

I stedet for burgerboller, kan de også erstattes af et par gode ristede skiver hvede- eller rugbrød.