Classic forårsruller til ovn med lun grønkål-linse salat med stegt pastinak og soja-æbledressing

Til 4 personer – Total tilberedningstid ca. 20-25 min.

Classic forårsruller til ovn med lun grønkål-linse salat med stegt pastinak og soja-æbledressing

Ingredienser:

8 stk. Classic forårsruller til ovn
2 forårsløg
400 g frisk grønkål
400 g pastinakker
200 g Beluga-linser

Soja-æbledressing:
1 æble
4 spsk. soja
2 spsk. æbleeddike
5 spsk. madolie
Salt og peber

Sådan gør du:

Forårsrullerne og linserne tilberedes efter anvisning på posen/pakken. Skær pastinakker i skiver eller stængler og tilbered dem i ovnen i en bradepande med lidt olie og salt, samtidig med forårsrullerne.
Skyl og pluk grønkål og bland det med snittet forårsløg.
Soja-æbledressing: Pisk en dressing af finthakket æble, soja, eddike, madolie, rørsukker og smag til med salt og peber. Dressingen vendes i grønkålen sammen med de varme pastinakker
og de friskkogte linser. Serveres straks med de sprøde forårsruller.

Tip:

Beluga-linser kan erstattes af andre linser, som f.eks. grønne eller brune linser.