Finance manager Daloon – GoodLife Foods

Forretningsorienteret talknuser

Daloon/GoodLife Foods søger en stærk og forretningsorienteret Finance manager til at stå i spidsen for en mindre økonomi- og administrationsafdeling, hvor du får det nationale økonomiansvar hos Daloon, som er en del af en stor international virksomhed GoodLife Foods med hovedkvarter i Holland. Det forventes, at du har det økonomiske overblik og understøtter den danske ledelse.

Du brænder for en dagligdag præget af mange forskelligartede opgaver lige fra daglige hands-on opgaver, finansielle rapporteringer og business controlling.

Jobbets primære opgaver er:

  • Ledelsesansvar for et lille dedikeret team bestående af 1 plant controller, 2 bogholdere og en elev.
  • Udarbejdelse og anvendelse af økonomiske analyser, som kan udfordre og supportere den nationale topledelse til at træffe de rigtige beslutninger.
  • Etablering og håndhævelse af korrekte regnskabsmetoder, politikker og principper.
  • Udarbejde månedsrapporteringer med realiserede resultater og forecasts til koncernen, samt udarbejdelse af årsregnskabet.
  • Ansætte, træne og motivere afdelingens medarbejdere samt fordele afdelingens opgaver.
  • Supportere andre afdelinger i deres udvikling af strategier, mål og beslutninger, der har indflydelse på det finansielle område i virksomheden.
  • Holde dig opdateret indenfor det finansielle område.

Ambitiøs profil med mod på nye og større udfordringer

Du har en økonomisk uddannelse på kandidatniveau, fx HD-R eller cand.merc. Derudover har du sikkert 3 – 5 års erhvervserfaring som controller eller lignende – gerne fra en produktions-virksomhed. Alternativt har du erfaring som revisor.

Du har en god forretningsforståelse samt gode analytiske evner. Derfor er du selv er i stand til at udarbejde relevante økonomiske analyser for de kommercielle aktiviteter. Du formår at servere data og resultater på en forståelig måde og udfordre ledelsen, når det er nødvendigt. Du kommer til at arbejde i en matrix organisation, med mange snitflader på tværs af et international set-up. Det er derfor afgørende, at du kommunikerer ubesværet på engelsk.

 

Central position, tæt på driften i en moderne produktionsvirksomhed

Som Finance manager får du et stort og selvstændigt ansvar, hvor du
er tæt på virksomhedens daglige drift. Du motiveres af udfordringer, og af at kunne påvirke
virksomhedens resultater med dit arbejde. Du trives med at være hands-on og løser gerne både controlling – samt rapporterings-opgaver.

Benefits

Der tilbydes en gagepakke der modsvarer kravene til stillingen, pensionsordning og sundhedsforsikring. Der tilbydes desuden fleksible arbejdstider og kantineordning.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ronald Van den Hoorn tlf.nr. 8175 4530, e-mail R.hoorn@glfoods.com.

Tiltrædelse

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 16. december 2019, men vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send din ansøgning pr. e-mail allerede i dag til HR Manager Lilian Steiner, L.steiner@glfoods.com