Jobs

Ledige job lige nu

Tekniker til Goodlife Foods i Nyborg

Har du lyst til at bidrage til at skabe gode resultater inden for sikkerhed, drift og optimering af produktionen? Så er det netop dig vi søger.

Vi har travlt og søger derfor en tekniker til vores produktionsenhed i Nyborg . Du vil blive en del af en organisation bestående af engagerede kollegaer, som alle arbejder i et åbent og uformelt arbejdsmiljø, med mulighed for at tage ansvar og præge egen arbejdsdag og opgaver.

 

Goodlife Foods:

GoodLife Foods Nyborg A/S er beliggende i Nyborg og selskabet er en del af den hollandske fødevarekoncern GoodLife Foods. Fabrikken i Nyborg er 1 ud af 6 fabrikker i koncernen beliggende i hhv. Holland, Belgien og Danmark. Med mere end 60 års erfaring er GoodLife Foods, med det velkendte brand Daloon i dag dedikeret omkring produktion af forårsruller. Vi arbejder løbende på at udvide og optimere vores sortiment ift. fortsat udvikling af brand og markeder. Produkterne afsættes primært på det nordiske og tyske detail- og foodservicemarked. GoodLife Foods huser foruden en komplet produktion også administration i form af økonomi, produktudvikling, kvalitet, supply chain, HR, salg/marketing mm. Der beskæftiges ca. 130 medarbejdere. Vi producerer og afsætter årligt 11.000-12.000 ton frostvarer fra fabrikken i Nyborg.

 

Stillingen

Kunne du tænke dig en afvekslende hverdag sammen med 10 kollegaer i en teknisk afdeling?

Du får et selvstændigt ansvar, hvor din indflydelse hænger tydeligt sammen med de resultater du skaber sammen med gode kollegaer.

Du kommer til at servicere, vedligeholde og udvikle på maskiner og procesanlæg og dermed bidrage til god stabil produktionsafvikling. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler os, så derfor har vi brug for din viden, erfaring og nysgerrighed, så vi sammen kan optimere vores produktivitet.

Du vil blive grundigt oplært og tilbudt kurser og uddannelse efter behov, så du har god mulighed for at varetage dit nye job.

Ansættelsen vil ske på funktionærlignende vilkår med attraktiv lønpakke samt kantineordning.

Kandidaten

Vi forstiller os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Tekniker, elektriker, automatikmekaniker, smed eller lignende.
  • Er fleksibel med hensyn til arbejdstider.
  • Kan arbejde selvstændigt med drifts- og vedligeholdelsesopgaver.
  • Kommer i mål med dine opgaver.
  • Har erfaring med vedligeholdelse af maskiner og produktionsudstyr.
  • Er en dygtig tekniker, der har lyst til at prøve kræfter med fødevareindustrien.

Arbejdstid:

Der kan forekomme vekslende arbejdstider. Vores produktion kører i døgndrift.

Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Kontakt og Ansøgning

Teknisk leder Rasmus Hejn Wacher kan kontaktes for yderligere spørgsmål om stillingen på tlf. nr. 20765643.

Dine kommende kollegaer venter på at møde dig, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Bemærk vi holder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet.

Send din ansøgning til HR Manager Pernille Sigvardt på p.sigvardt@glfoods.com

Bliv en del af Daloon

Daloon er en spændende og alsidig arbejdsplads. Vi tilbyder vore medarbejdere en udfordrende hverdag med gode udviklings- og avancementsmuligheder og en individuel løn, der modsvarer den enkeltes kvalifikationer.

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os. Ansøgningen kan sendes til:

Daloon A/S

Delfinvej 3, 5800 Nyborg

Att.: HR

Du kan også sende din uopfordrede ansøgning pr e-mail

Skriv i mailen om du giver samtykke til at vi må gemme din ansøgning i op til 6 måneder, med henblik på mulig betragtning til en anden stilling.