Spring Rolls med oksekød og ”spidskåls-wraps”

Spring Rolls med oksekød til 10 personer – Total tilberedningstid ca. 25-30 min.

 

 

Spring Rolls med oksekød og ”spidskåls-wraps”

Ingredienser:

20 stk. Spring Rolls med oksekød
2 spidskål
250 g. svampe – i skiver
1 bundt forårsløg - snittet
2 gulerødder i strimler
250 g. kogte bønner (kidney, kikærter el. hvide)
2 dl. kokosmælk
1 dl. hakket krydderurter – f.eks. koriander, persille, rosmarin
lidt limesaft

Sådan gør du:

Spring Rolls tilberedes efter anvisning på posen.
Tag forsigtigt de store blade af spidskålen. Den inderste halvdel snittes fint.
Blanchér de store blade i 1-2 min. i kogende vand med lidt salt, og afkøl herefter.
Wrapfyld: Sautér svampene i lidt olie, tilsæt det snittet spidskål, gulerodsstrimler og kogte bønner.
Efter 1-2 min. tilsæt kokosmælk og lad stuvningen koge ind, indtil til kokossaften næsten er fordampet.
Tilsæt forårsløg og krydderurter, og smag til med lidt limsaft, salt og peber.
Fordel fyldet på hvert kålblad, og fold siderne ind, og rul bladene sammen til små wraps.
Serveres straks til de varme ruller, evt. med lidt soyasauce.

Tip:

Spidskåls-wraps kan serveres kolde, og laves forinden. Holder fint et par dage i køleskabet, og kan fint spises som små ”håndmadder”.