|
Daloon udvikler hele tiden nye snacks convenienceprodukter til den moderne forbruger. Udviklingsarbejdet foregår i et internationalt miljø, hvor der lægges vægt på erfaringsudveksling og teambaseret projektarbejde på tværs af afdelingerne. Produktudviklingsafdelingen koordinerer produktudviklingsprocessen, så Daloon udvikler de rigtige produkter til markedet så hurtigt som muligt. Det gør, at produktionen er rentabel til gavn for både kunder, forbrugere og for Daloon.
Fra idégenerering til det færdige produkt involveres Daloons egne eksperter indenfor de forskellige områder i produktudviklingsprocessen. Det sker på tværs af organisationen, så vi udnytter vores viden om vores kunder og produktkrav optimalt. Det giver en maksimal udnyttelse af råvarer og produktionsudstyr og gør Daloon bedre til at stille krav til udvikling af ny teknologi.
Daloons høje krav om kvalitet og fødevaresikkerhed gør, at vi løbende udvikler og forbedrer vores recepter og produktionsprocesser. Produkterne skal produceres i optimale produktionsflow, hvilket også gælder for nye produkter og produktionslinier. Daloon udvikler løbende nye fyldtyper og kombinerer dem med nye dejtyper for at komme frem til spændende nye produkter til det nemme måltid. Daloon udvikler både nye produkter til Daloons eget mærke og også som private label. |