|
8. april 2008
DALOON A/S ÅRSREGNSKAB
2007
Bedste resultat for den fynske fødevareproducent i mange år
• Driftsresultat før skat (EBIT) stiger til 28,0 mDKK i 2007 fra
10,6 mDKK i 2006
• Omsætningen stiger ca. 3 %, især øges salget af de ovnklare
ruller i Skandinavien
• Indførelsen af ny teknik og ny driftsform viser nu resultater
På trods af en beskeden vækst i omsætningen viste Daloon A/S,
Nyborg, endnu en stor resultatfremgang i 2007. Moderselskabet
opnåede som forventet et positivt EBIT for første gang i flere
år.
Salgsfremgangen kommer bl.a. fra det danske marked, hvor
forbrugerne har fået øjnene op for Daloons serie af ovnklare
forårsruller.
Adm. direktør Hemming Van udtaler: ” Ved at fremhæve det lave
fedtindhold og den store mængde grøntsager i forårsrullerne har vi
fået flere forbrugere til at anvende forårsruller som alternativ i
den daglige husholdning og som en nem måltidsløsning i en presset
hverdag. Vi er glade for, at vi stadigt kan hjælpe danskerne med
mere tid til andre gøremål end madlavning.”
De øvrige skandinaviske markeder voksede også mens Daloon tabte
lidt terræn på det tyske marked, der i høj grad er baseret på
private label kontrakter med store discountkæder. I England satte
omsætningen i detailsektoren ny rekord mens cateringsektoren
skuffede lidt.
”Det lader til, at sundhedsaspektet har fået lidt bedre fat i de
danske forbrugeres valg af fødevarer, men der er stadig flest, der
ser på prisen. Derfor er vi lykkelige for, at vi har fået
gennemført vort store forandringsprojekt med et godt resultat, så
vi nu kan koncentrere os om at tilbyde vore kunder og forbrugere de
varer, de gerne vil have. Dog er vi på vagt over for konsekvenserne
af de store prisstigninger på fødevarer verden over,” slutter
adm.dir. Hemming Van.
Daloon A/S • Delfinvej 3 • DK‐5800 Nyborg
ØKONOMI
2007 2006 2005 2004 2003
mDKK mDKK mDKK mDKK mDKK
Nettoomsætning
Net turnover 383,8 373,0 387,4 422,8 466,6
Salg udenfor Danmark
Sales outside Denmark 80% 79% 79% 80% 75%
EBIT
EBIT 28,0 10,7 ‐36,9 ‐6,4 ‐28,2
Årets resultat efter skat
Result of the year after tax 16,2 5,5 ‐32,8 ‐10,5 ‐23,8
Samlede aktiver
Total assets 304,4 306,4 311,5 344,7 348,8
Egenkapital
Capital and reserves 168,4 166,1 158,9 189,1 200,5
Heraf aktiekapital
Of which share capital 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
Antal beskæftigede (gns.)
Number of employees (avg.) 320 354 387 406 472
11. Januar 2008 (Tidl.
pressemeddelelse)
Daloon får Årets Rasmus 2008
Erhvervsprisen Årets Rasmus går i år til
fødevareproducenten Daloon, der får prisen, fordi virksomheden
”resolut, konsekvent og vedholdende har formået at dreje sig rundt,
lægge en ny kurs og succesfuldt føre den ud i livet”.
I en tid, hvor flere og flere danske virksomheder som konsekvens
af et stadigt mere presset marked henlægger produktionen til
lavtlønslande, kræver det mod at fastholde produktionen på dansk
jord og i stedet vise overblik, omstillingsparathed og ikke mindst
tålmodighed. Og netop derfor er Da-loon blevet belønnet med Årets
Rasmus 2008, der uddeles af Erhvervsklub Fyn.
Igen på rette kurs
I 2003 oplevede Daloon for første gang i
virksomhedens historie et stort underskud. Stigende
pro-duktionsomkostninger og et fald i omsætningen krævede en
øjeblikkelig reaktion fra ledelsen, der prompte iværksatte et
vidtspændende turn around. Efter tre års hårdt arbejde kunne Daloon
i 2007 fremlægge årsregnskabet for 2006, der ikke bare igen viste
sorte tal på bundlinjen. Virksomheden havde ligeledes haft en
bemærkelsesværdig resultatfremgang på 47 mio. kr. i forhold til
året før.
Med en centraliseret produktion og en investering på 50 mio. kr.
i ny teknologi står Daloon i dag stærkere end nogensinde. Det
fynske familieforetagende er igen på rette kurs og klædt godt på
til yderligere vækst og fremgang i de kommende år. Bag det
succesfulde turn around står adm. di-rektør Hemming Van, der glæder
sig over prisen:
–Det har været en lang og sej proces at genskabe Daloons
rentabilitet. Vi har mødt mange udfor-dringer undervejs, og er
naturligvis glade og beærede over, at det hårde slid nu belønnes,
siger Hemming Van, der i 1989 overtog ledelsen af Daloon.
Medarbejdernes fortjeneste
Indførelsen af ny teknologi forløb bestemt ikke uden
vanskeligheder. Det nye produktionsanlæg var ikke færdigt, da det
blev leveret, og der måtte foretages en lang række ændringer og
justeringer. Hertil kom den store udfordring at oplære
medarbejderne i det nye avancerede og højteknologiske system
samtidig med, at de skulle vænne sig til den nye 24 timers drift
fordelt på tre skiftehold. Samarbejdsklimaet led under
frustrationerne og for at komme problemerne til livs, iværksatte
Da-loon en omfattende intern proces, hvor fokus og vedholdenhed i
produktionsledelsen gradvist fik vidensnivauet blandt medarbejderne
op på højt niveau.
– Det kræver mange kræfter at gennemføre en så vidtfavnende
proces - ikke mindst af vores medar-bejdere, der gennem hele
forløbet har været både vedholdende og evnet at arbejde sig ud af
proble-merne. Derfor er prisen i høj grad også deres fortjeneste,
slutter Hemming Van
FAKTA
Begrundelse for tildeling af Årets Rasmus 2008 til Daloon:
”Erhvervsklub Fyn uddeler for 7. gang Årets Rasmus, som tildeles en
fynsk virksomhed der har vist evner til vækst, forandring,
nytænkning og gerne i et internationalt perspektiv.
I disse år hvor al buzz ordene er videnstunge arbejdspladser,
oplevelsesøkonomi, iværksætteri, in-ternet, outsourcing osv., er
vores valg faldet til Årets Rasmus faldet på en virksomhed, der er
kendt af de fleste danskere.
Det er ikke en nystartet virksomhed, produktet man sælger er ej
heller nyt, produktionen er ikke lagt til lavtlønslande, man sælger
sit produkt gennem traditionelle kanaler, men når virksomheden
alli-gevel fortjener at få Årets Rasmus, så er det fordi at den
resolut, konsekvent og vedholdende har formået at dreje sig rundt,
lægge en ny kurs og succesfuldt føre denne ud i livet.
Årets Rasmus 2008 tilfalder Daloon, hvis produkter de fleste af
os vil have nydt. Daloon har igen-nem mange år oplevet uafbrudt
vækst, men denne udvikling stoppede, da markedet både stagnerede og
blev enormt prisfixeret, og Daloon kunne ikke profitabelt udnytte
den brede produkt portefølje man havde opbygget. Konsekvensen var
faldende omsætning og røde tal på bundlinien i perioden 2003 til
2005.
I en sådan situation ser man den sande styrke i en virksomhed,
og Daloon viste overblik, omstil-lingsparathed, mod og også
tålmodighed. Svaret for Daloon på problemerne hed fokusering og
au-tomatisering.
I denne proces blev der taget og gennemført svære beslutninger.
Sortimentet blev fokuseret, mindre rentable produkter blev solgt
fra, produktionssteder blev enten nedlagt eller solgt fra for at
blive samlet på 2 steder i Nyborg og i England.
Samtidig satte man et ambitiøst investeringsprogram på 50 mkr
for at automatisere produktionen med henblik på at nedbringe
produktionsomkostningerne. I en situation hvor marked og priser var
vigende viser dette hvor modigt, men også fremsynet virksomheden
var for at sikre sig en rentabel platform for fremtiden.
Det betyder at man nu kan begynde at udvide produktsortimentet,
hvor man ligesom som med for-årsrullen tager globale produkter og
tilpasser dem nordeuropæiske smag og behov.
Man kan i dag konstatere at resultaterne har båret frugt. I 2006
havde man igen sorte tal på bundli-nien på en lavere omsætning og
vi forstår at den positive udvikling er fortsat gennem 2007.
Daloon
har skabt sig et udgangspunkt for vækst, idet man nu igen er en
velindtjenende virksomhed i en branche, der lever af vi forbrugeres
meget springende efterspørgsel og pengepung, og hvor de store
detailkæder kontinuerligt sætter pris på dagsordenen.
Blot fordi ens produkt ikke er banebydende nyt, eller ens
distribution eller salgskanaler ikke omde-finerer markedet, kan man
godt konkurrere og gøre dette rentabelt. Det kræver ”blot” som i
Daloons tilfælde at man er omstillingsparat, nytænkende og magter
at gennemføre forandringer hurtigt og effektivt.
I det lys er det derfor fuldt fortjent at Årets Rasmus tilfalder
Daloon. Vi er ikke alle iværksættere, internetguruer, eller
oplevelsescentre, og desto meget mere tilfredsstillende og
inspirerende er det derfor at have set hvorledes Daloon har mestret
og overkommet de enorme udfordringer virksom-heden stod
overfor.”
Om Erhvervsklub Fyn
Erhvervsklub Fyn har sekretariat hos Væksthus
Syddanmark og bestyrelsen er sammensat af erfarne erhvervsfolk.
Medlemmer findes blandt fynske service-, fremstillings- og
handelsvirksomheder med interesse for forandring, nytænkning og
international udvikling i og af moderne erhvervsvirksom-heder. Den
fynske interesseorganisation sætter gennem møder,
erhvervsarrangementer (f.eks. fore-drag) og virksomhedsbesøg fokus
på forandring og vækst - gerne i et internationalt perspektiv.
Erhvervsklubben uddeler en erhvervspris, Årets Rasmus, til en
fynsk virksomhed, der har markeret sig gennem vækst, forandring og
gerne eksport. Tidligere modtagere har været:
2002: Gartnerisamarbejdet Living Colours
2003: Odense Zoo
2004: Trio Line, Hårby
2005: Air Alpha
2006: Bilpriser A/S og Autocom A/S
2007: Svendborg Brakes
Læs mere på: www.erhvervsklubfyn.dk
Om Daloon
Daloon blev i 1960 grundlagt af kinesiske Sai Chiu
Van, der i 1935 kom til Danmark for at studere landbrug. I 1970
flyttede virksomheden fra København til Nyborg, hvor den også er
placeret i dag. I 1983 etablerede Daloon en fabrik i Newark,
England, hvorfra Daloon producerer og sælger til det store engelske
marked. Foruden det engelske er de skandinaviske og tyske markeder
Daloons pri-mære aftagere, men der produceres også til kunder i
bl.a. Frankrig, Schweiz, Spanien og Island.
Daloon er i Danmark først og fremmest kendt for sine
forårsruller. Hertil kommer yderligere en lang række snack- og
convenienceprodukter til såvel detailhandlen som til
cateringsektoren. I alt tæller Daloon ca. 210 varenumre og
producerer dagligt over en million forårsruller, samosas og onion
bhajis.
Efter det omfattende turn around vil Daloon produktmæssigt
forsat fokusere på forårsruller og snackprodukter, men vil ydermere
supplere sit sortiment af egenproducerede varer med handelsva-rer,
primært fra Europa og Fjernøsten. Som led i den omfattende proces
har Daloon i løbet af de sidste fire år samlet al skandinavisk
produktion i Nyborg. Det har betydet frasalg af virksomhedens
fabrikker i Sverige og i Rudkøbing på Langeland. Også
æbleskiveproduktionen er blevet solgt fra som led i fokuseringen på
kerneprodukterne. I takt med centraliseringen har Daloon optimeret
pro-duktionen og bl.a. indført 24-timers drift samt investeret i
ny, banebrydende teknologi i form af et moderne og
fuldautomatiseret pakkeri.
Om Hemming Van
Adm. direktør Hemming Van er søn af Daloons grundlægger Sai Chiu
Van og oprindeligt uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i
København i 1981. Efter endt uddannelse nåede Hemming Van at være
kort hos Mærsk Air, før han blev hentet hjem til
familieforetagendet. I 1982 flyttede Hem-ming Van til England for
at bygge Daloons første fabrik i udlandet, og året efter blev det
første spadestik taget. I de følgende år fungerede Hemming Van som
direktør for Daloon i England, indtil han i 1989 overtog den
overordnede ledelse af familievirksomheden med base i Nyborg.
Udover rollen som adm. direktør for Daloon bestrider Hemming Van
en række tillidserhverv, bl.a. i bestyrelserne for Royal Unibrew
A/S, Easyfood A/S samt Dansk Dagligvareleverandørforening og
Fødevareindustrien i Dansk Industri.
For yderligere information, kontakt venligst:
Adm. direktør Hemming Van på telefon 6331 6331
Hent pressemeddelelsen i PDF format her...
Tidligere pressemeddelelse / Marts 2007
Det ruller igen for
Daloon
Der er grund til glæde hos den fynske forårsrullegigant
Daloon. Over en fireårig periode har virksomheden gennemført et
vellykket turn around, og det netop offentliggjorte årsregnskab
viser en resultatfremgang på 47 mio. kr. i forhold til 2005.
Bundlinjen har igen fået den rigtige farve, og med centraliseret
produktion og indførelsen af banebrydende teknologi er Daloon klædt
godt på til yderligere vækst og fremgang i de kommende år.
Læs hele pressemeddelelsen i PDF format
her...
|