Når arbejdet skal passes, børnene skal hentes, vasketøjet skal vaskes og stuen i øvrigt trænger til en fugtig klud – kan det synes uoverskueligt at sammensætte et aftensmåltid, som alle kan lide og som samtidigt imødekommer vores forestillinger om ”et rigtigt måltid”. Ernæringsekspert Per Brændgaard fra Ankerhus Seminarium mener, det er på høje tid at gøre op med forestillingen om, at mad kun er sund, hvis man selv har tilberedt det fra bunden.

Mange danskere sætter i dag lighedstegn mellem sund mad og mad, ”som vor moder lavede den”, dvs. tilberedt fra bunden af gode, solide råvarer. En undersøgelse foretaget af Institut for Human Ernæring ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, viser, at færdigretter indtager førstepladsen blandt 16 svarmuligheder, når danskerne skal svare på, hvad der er usikkert at spise.

Så danskerne er generelt meget skeptiske i forhold til, hvad de putter i munden. Men det er en skrøne, at fastfood ikke også kan være sundt.  

Kroppen er ligeglad med, hvem der laver maden

I følge ernæringsekspert og cand.scient. i human ernæring, Per Brændgaard, er vi danskere tilbøjelige til at slå os selv i hovedet med en lang række forældede normer og sociale forventninger, når vi taler om sund mad.

 

- Kultur og opdragelse er faktorer, der i høj grad spiller ind, når vi danskere taler om ”rigtige måltider”. Og det er faktorer, som særligt aktiveres, når vi f.eks. stifter familie. Men faktisk er kroppen ligeglad med, hvem der har tilberedt måltidet. Bare fordi maden er tilberedt i en fart eller uden for hjemmet, kan det sagtens indgå som et element i det, vi almindeligvis forbinder med et rigtigt og sundt måltid, fortæller Per Brændgaard.

 

Per Brændgaard er ernæringskonsulent ved CVU Sjælland, Ankerhus Seminarium, der uddanner professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Derudover møder han mange ”almindelige” mennesker, når han holder slankekurser og har klienter i individuel vejledning. Han påpeger, at for f.eks. børnefamilierne vil der være store tidsmæssige besparelser at hente ved en gang for alle at give slip på de stærkt subjektive forestillinger om, hvad ”et rigtigt måltid” indeholder, og hvordan det skal tilberedes.

 

I den danske kultur danner måltidet ofte rammen om det sociale samvær med familie og venner. En nordisk undersøgelse viste i 2001, at Danmark var det land i Norden, hvor man hyppigst samles ved et dækket bord i forbindelse med et måltid. Og det gør, at vi pålægger os selv nogle ganske urimelige krav, mener Per Brændgaard:

 

- Mange af os presser os selv med, at vi burde lave mad fra bunden hver dag. Men bare fordi man har tilbragt timer og atter timer i køkkenet, er resultatet ikke nødvendigvis bedre for kroppen. Hjemmelavet mad kan også sagtens være usundt. Og ved at give slip på forestillingen om, at man partout skal lave maden selv, frigiver man jo tid i den anden ende, som f.eks. vil kunne bruges til at skabe gode rammer for de mere sociale elementer i forbindelse med måltidet, til andre aktiviteter sammen med børnene, eller til at lave ingenting og stresse af, fortæller Per Brændgaard

 

Sund mad – i en fart

Igennem sit arbejde har Per Brændgaard opnået et grundigt kendskab til markedet for fastfoodprodukter, og han konkluderer på den baggrund, at flere af produkterne på markedet sagtens kan indgå som en naturlig del af en varieret og sund kost.

 

- Der findes faktisk en lang række gode fastfoodprodukter på markedet, der er sundere end det, folk ellers spiser, og som gør det lettere for forbrugerne at spise sundt selv i en travl hverdag. Men det kræver, man ser sig godt for og vælger de produkter, der indeholder flest grøntsager og mindst fedt fortæller Per Brændgaard, der bl.a. fremhæver et ellers ofte udskældt produkt som forårsruller som et godt alternativ til traditionelle hjemmelavede retter.

 

- Det meste fastfood vil naturligvis blive sundere, hvis de blev serveret sammen med f.eks. en portion grøntsager eller salat. De forårsruller, jeg har set på, udmærker sig, fordi det er lykkedes producenten Daloon at fremstille et produkt, der faktisk har en værdi i sig selv, dvs. lavt fedtindhold og højt indhold af grøntsager. Dermed får man et velsmagende produkt, hvor rullen camouflerer det grønne, og det kan være en fordel f.eks. overfor kræsne børn og mænd, der ellers kan have det svært med store mængder grøntsager, fortæller Per Brændgaard.

 

- Det er synd og skam, at fastfood nærmest pr. definition er blevet noget entydigt negativt. Fastfood er jo direkte oversat det samme som ”hurtig mad”. Og dermed rummer termen faktisk alt fra en portion havregryn over sunde færdigretter som f.eks. forårsrullerne til dét, vi normalt forbinder med fastfood, nemlig egentligt junkfood, forklarer Per Brændgaard.

 

- Der er i de senere år kommet en del sundere fastfoodprodukter på markedet. Det er rigtig godt. Men der er stadigvæk mange opgaver for fødevareproducenterne i udviklingen af endnu sundere produkter og endnu større sortiment, pointerer Per Brændgaard.

 

Informationen er for dårlig

Som forbruger mødes man gang på gang af undersøgelser, der f.eks. fortæller, at fastfood i selv ganske små mængder kan påvirke kroppen negativt. Her er det i følge Per Brændgaard det vigtigt at understrege, at sådanne undersøgelser ofte netop er baseret på fastfood i kategorien junkfood med højt indhold af fedt og salt samt et meget lavt indhold af de gode kostfibre fra grøntsager. Og faktisk er et forårsrullen et ganske godt eksempel på, hvordan fastfood ofte dækker over endog meget forskellige fødevarer.

 

På Danmarks Statistik kan man således hente information om danskernes forbrug af mad, og her findes kategorier som ”Smør, blandingssmør”, ”Margarine, alle slags” og ”Olivenolie”, ligesom ”Svinekød”, ”Lammekød” og ”fjerkræ” har hver deres selvstændige punkt i statistikken. Men når det kommer til fødevarer, der kunne karakteriseres som ”fastfood” -  hedder kategorien ”Kager, Pizzaer, Forårsruller”. Og det er ifølge Per Brændgaard et meget godt eksempel på, hvor grotesk informationen ofte er skruet sammen.

 

- Markedet for fastfood er meget broget, og det er naturligvis vigtigt, at man som forbruger ser sig godt for. Men vi er nødt til at forholde os meget mere nuanceret til kategorien ’fastfood’, og det er helt urimeligt på den måde at skære alle fastfoodprodukter over en kam, fastslår Per Brændgaard, og fortsætter - Det er vigtigt for folkesundheden og den neutrale redelighed i ernæringsoplysningen, at der formidles viden og anbefalinger fra hele spektrummet.

 

Ligesom man som forbruger på fastfoodmarkedet skal se sig godt for, så er det også vigtigt at bevare de kritiske briller på i forhold til de informationer om sund og rigtig kost, vi konstant bombarderes med. For her er formidlingen fra myndighederne ganske enkelt ofte forfejlet, mener Per Brændgaard:

 

- I forhold til ernæringsformidling er der en klar tendens til at tænke i kampagner med plakater og forenklede budskaber om, hvor man lever sundt. De suppleres med f.eks. hjemmesider og foldere med madopskrifter, der igen kræver, at man tilbereder maden fra bunden, og at man som udgangspunkt er interesseret i informationen. Men problemet er, at denne type kampagner i den grad overser den store gruppe, der ikke orker at købe ind til og tilberede et måltid hver dag. Det kunne være mennesker, der bor alene, alle de fortravlede eller stressede eller børnefamilierne, der jo er pressede nok i forvejen. Og endeligt er der alle dem, som simpelt hen ikke kan eller gider lave mad, fortæller Per Brændgaard, og understreger - Her i år 2007 burde det ikke være nødvendigt at lave maden selv for at spise sundt.

 

Mærkningen er vigtig

Ifølge Per Brændgaard ville en mærkningsordning for færdigretterne være et godt skridt på vejen, forudsat at den er enkel og gennemskuelig for forbrugerne at forholde sig til.

 

- En klar mærkning ville gøre det lettere for den travle forbruger, der ikke har tid til at sætte sig ind i alle detaljer. Men det er kompliceret at sammensætte disse mærkninger fra centralt hold, fordi der er så mange elementer, der spiller ind, når man taler god ernæring, forklarer Per Brændgaard

 

Igen fremhæver Per Brændgaard producenten Daloon, der på forårsrullerne tydeligt angiver, hvor meget fedt og hvor mange procent grønsager, varen indeholder.

 

- Her er et godt eksempel på en producent, der tager sit ansvar alvorligt, og med tydelig mærkning angiver, hvad produktet indeholder. Mange færdigretter fremhæver udelukkende det, de ikke indeholder, fedt, i stedet for det gode, som de burde indeholde, grøntsager. Det gælder f.eks. mange af de såkaldte ”light” produkter, eller producenter, der entydigt fokuserer på et lavt antal af kalorier, forklarer Per Brændgaard.

 

Gør op med myterne!

I følge Per Brændgaard er det synd og skam, at fastfood har fået et så dårligt ry. Og at forbrugerne lades i stikken af myndighederne, der i den grad fokuserer på sund mad, som noget, der kun kan fremstilles hjemme – og fra bunden.

 

- Der er ingen lovmæssigheder, der siger, at fødevareproducenterne ikke kan producere sunde og gode produkter baseret på gode råvarer. Problemet er, at der mangler mere differentieret information på området, fortæller Per Brændgaard.

 

- Den typiske forbruger af fastfood, er netop ikke nogen stereotype. Man kan sagtens være gourmet den ene dag og spise færdigretter den næste. Ufordringen i forhold til kommunikationen ligger i at klæde forbrugerne på, så de kan navigere på markedet. Hvis danskerne for alvor skal tage den sunde fastfood til sig, kræver det, at vi gør op med myterne om fastfood som noget entydigt usundt. Kun på den måde kan vi frigøre os af myterne og komme den dårlig samvittighed til livs, afslutter Per Brændgaard.